B29 set fra gaden

Velkommen til B29

B29 er et reklame- og kommunikationshus, hvor seks erfarne profiler tilbyder kompetencer inden for strategi, grafisk design, tekstforfatning, lyd- og visuel branding samt online-løsninger.

Vi driver hver vores selvstændige virksomhed, men udgør tilsammen et attraktivt alternativ til det traditionelle reklamebureau. Sammen og hver for sig skaber vi slagkraftige kommunikationsløsninger, der forener reklamebureauets full-service med enkeltmandsvirksomhedens prisniveau, engagement og smidighed – begejstrende effektivt!
  • Carsten Nielsen | Grafik & musik Carsten Nielsen er lyddesigner og grafiker. Med afsæt i mere end 20 års erfaring som udøvende musiker og producer komponerer han unikke musikstykker og funktionel lyd til bl.a. film og hjemmesider. I sin virksomhed Grafik og Musik forener Carsten musikken med sine grafiske kompetencer til bl.a. print, film og web. Her udmærker han sig med evnen til at forene de grafiske grunddiscipliner med ideer, der går på tværs af layoutmæssig vanetænkning.

    www.grafikogmusik.dk 
  • Kim Rosenlund | DV1 Kim Rosenlund Sørensen er uddannet grafisk designer hos Pacesetter, og senere AD’er hos Ogilvy & Mather. Efter 9 år på forskellige bureauer startede han i 2007 DV1 Designbureau, hvor han i dag forener de to baggrunde. Kim har løst grafiske design- og ideudviklingsopgaver for blandt andet Dansk Supermarked, Grundfos, Home, Lindberg Optik m.fl og har bred erfaring med bl.a. annoncer, grafisk identitet, webdesign, brochurer, magasiner, årsrapporter og emballager.

    www.dv1.dk 
  • Gitte Haugaard | Kreativ linie ApS Gitte Haugaard grundlagde sin reklamevirksomhed Kreativ linie ApS i 1987. Gitte står for både konceptudvikling, projektledelse, produktionsstyring og det kreative arbejde, der udgør hendes kernekompetence. Kunderelationerne er tætte og langvarige og tæller bl.a. adidas, Arla Foods, Kelsen Group A/S og Cocio. Med afsæt i sin professionelle tilgang og indgående kendskab til store danske brands har Gitte i dag omfattende referencer inden for bl.a. trade marketing, corporate design, kampagner og emballagedesign.
    www.kreativlinie.dk
  • Dorte Burhoei | Swung Dorte Burhøi er kommunikationsrådgiver og tekstforfatter med 10 års bureauerfaring. Hun har siden 2010 drevet sin egen virksomhed Swung, hvor hun leverer professionelle tekster og kommunikationssparring inden for især livsstil, corporate kommunikation, fødevarer, B-t-B og personale- og kundemagasiner. Dorte er uddannet cand.mag. i Organisationskultur og Kommunikation og graver meget gerne et spadestik dybere for at finde råstof til kommunikationen i kundens egen organisation.
    www.swung.dk 
  • Mads Dissing Mads Dissing leverer professionelle film til tv og web. Mads har mere end 10 års erfaring og har i en årrække løst opgaver for bl.a. TV2/Sporten. Hans virksomhed, Dissing Film, var fra 2004 til 2011 tilknyttet TV2’s sportsmagasin "Lige på og Sport" og udenlandske sportsevents. Siden juli 2011 har Mads rettet fokus mod reklame-, virksomheds-, informationsfilm samt film til websider og smartphones. Dissing Film varetager ideudvikling, foto og redigering og samarbejder med et stort netværk af professionelle aktører.
    www.dissingfilm.dk
  • Thomas Bryder | In-Demand Thomas Bryder er webudvikler og designer af hjertet med 10 års erfaring i rygsækken. Han etablerede sin egen virksomhed In-Demand i 2003, men har undervejs været headhuntet til stillinger i større danske virksomheder. Thomas er uddannet Multimedie integrator med fokus på online integration og formidling af virksomhedens brand og strategi. Gennem In-demand leverer han alt fra professionelle onlinemarketing-løsninger til integrerede intranetløsninger til det danske såvel som internationale markeder.
    www.in-demand.dk 

Mød en B29'er Mød personerne

B29 | M.P. Bruuns Gade 29 | 8000 Aarhus C | kontakt | sitemap